Digt af Anne Mejborn | Ensomhedens Museum

Digt af Anne Mejborn

Alene

men omringet af mennesker

Pigen i spejlet bliver aldrig sig selv igen

Hun burde tage sig sammen og mande sig op

Spejlet er ved at tabe rammen

Det billedet viser bliver forvrænget

Den perfekte og pudsede overflade

Har fået et stenslag Pigen i spejlet græder

Hun er helt alene inde bag glasset

Hvor ingen kan nå hende

Jeg ville ikke komme nær hende med en ildtang

Hun er giftig

I virkeligheden er glasset til

for at beskytte os andre

Mod det monster der gemmer sig bag det.

Der findes utroligt mange bøger og digte med ensomme skæbner i centrum. Litteraturen sætter ord på ensomheden, der fra tid til anden fungerer som afsæt for en positiv udvikling fortællingernes karakterer, mens den andre gange er et uovervindeligt livsvilkår. At læse om mennesker, der er ensomme på samme måde som os, kan sommetider få os til at føle os mindre ensomme. Og omvendt kan vi måske ligefrem blive mere taknemmelige over vores eget liv, når vi læser om mennesker, der er ensomme på en anden måde end os.