Misforstå mig ikke
Jeg er glad og nyder min hverdag Jeg har familie der elsker mig og venner der savner mig
Jeg plejede at føle ensomheden som centrum i en social sammenhæng
Der på en måde altid handlede om
så ligegyldige endegyldige ting
Der er ikke den luksus mere
Nu bliver jeg overmandet i ensomheden ved mig selv
Jeg er ikke ekstrovert men det føles bare som at blive kvalt
med kolde hænder
Hvis største højdepunkt på dagen er at hviske i mit øre
“Du er for alvor alene!”
Synes ikke selv min reaktion er så sjov som formålet måske var